"Hvad er stopordet?" spurgte Jakob.
"Ananas," sagde Nanna og grinede nervøst.
"Ananas," gentog han. "Så stopper alt. Med det samme."
Han bandt silketørklædet for hendes øjne. Det var blødt og lugtede svagt af hans parfume. Verden forsvandt, og hun stod nøgen midt på gulvet i soveværelset og mærkede luften mod sin hud på en helt ny måde.
Han rørte hende ikke. Hun kunne høre ham bevæge sig rundt om hende. Gulvbrædderne knirkede bag hende. Så foran hende. Hun vidste ikke, hvor han var, og det fik hendes hjerte til at hamre.
"Jakob?"
"Jeg er her."
Hans stemme var lige ved hendes øre, og hun gispede. Så mærkede hun noget blødt mod sin skulder – en fjer. Den gled langsomt ned over hendes arm, op over hendes kraveben og ned mellem hendes bryster. Hendes brystvorter trak sig sammen. Fjeren cirklede om dem, først den ene og så den anden, og hun kunne mærke, hvordan hun blev våd, bare af det.
Så forsvandt fjeren, og i stedet mærkede hun hans ånde. Varm. Lige over brystvorten. Han rørte den ikke. Han åndede bare på den, og hun bøjede sig frem mod ham, men han var væk igen.
"Du er ond," hviskede hun.
"Jeg er tålmodig."
Noget koldt mod hendes mave. En isterning. Hun skreg lavt og grinede, og så mærkede hun hans varme mund lige efter, der slikkede det kolde vand væk. Kold og varm. Kold og varm. Isterningen gled ned over hendes hofte, ned ad yderlåret, op ad inderlåret, og hun skilte benene uden at tænke over det.
Den stoppede lige før. Smeltevandet løb ned ad hendes lår.
Han førte hende hen til sengen og lagde hende ned på ryggen. Hun mærkede, at han lagde sig mellem hendes ben, mærkede hans skuldre mod indersiden af hendes lår. Og så ventede han. Hun kunne mærke hans ånde mod sit skød, varm og langsom, og hun løftede hofterne mod ham.
"Sig, hvad du vil have," sagde han.
"Slik mig," sagde hun. "Vær sød."
Hans tunge var det første, der rørte hende dér, og det var så intenst i mørket bag tørklædet, at hun skreg. Han slikkede hende langsomt og grundigt, og hun kunne ikke se, hvornår han flyttede sig, hvornår tungen kom tilbage, hvornår hans fingre gled ind i hende. Hver berøring var en overraskelse. Hun knugede lagnet og bølgede under ham.
Han stoppede lige inden. Hun stønnede af frustration.
Så mærkede hun hans krop over sig, hans vægt, hans pik, der gled op og ned langs hendes våde læber uden at komme ind. Op og ned. Hovedet mod klitoris. Ned igen.
"Jakob."
"Ja?"
"Knald mig. Nu."
Han gled ind i hende, og hun kom næsten med det samme – i blinde, overvældet af alt det, hun kunne mærke. Han tog hende langsomt, og hun kunne ikke se hans ansigt, men hun kunne høre ham: hans åndedræt, de små lyde han lavede, hver gang han gled helt ind. Hun havde aldrig lyttet til ham sådan før. Hun opdagede, at han stønnede lavt hver gang, hun strammede sig om ham, så hun gjorde det med vilje, igen og igen, indtil han ikke kunne holde det længere.
Han kom inde i hende med et dybt støn, og hun kom igen, mens hun mærkede ham pulsere i sig.
Han tog forsigtigt tørklædet af. Lyset var blødt, men hun måtte alligevel knibe øjnene sammen. Han lå og kiggede på hende med et smil.
"Ananas?" spurgte han.
"Ikke en chance," sagde hun. "Næste gang er det dig, der får tørklædet på."
Hvad syntes du om novellen?
Giv den 1–5 stjerner. Det hjælper andre med at finde de bedste historier.
Bliv den første til at bedømme.
Alle personer i novellerne er fiktive og over 18 år, og alt foregår frivilligt.
← Flere noveller