Efter julefrokosten

Julefrokosten var sluttet klokken et, og Maria havde danset med alle undtagen ham. Det var med vilje. Simon fra økonomi, med de alvorlige øjne og de altid perfekt strøgne skjorter. To år med møder og budgetter og den samme spænding hver gang, han lænede sig ind over hendes skærm.

Hun stod i elevatoren med frakken over armen, da han smuttede ind i sidste sekund.

"Hej," sagde han.

"Hej."

Dørene lukkede. Elevatoren begyndte at køre ned fra sjette sal. Og så, mellem tredje og anden, stod den stille med et ryk, og lyset gik ud. Kun et svagt grønt nødlys blev tændt.

"Typisk," sagde hun.

Han trykkede på alarmknappen. En træt stemme fra vagtcentralen sagde, at en tekniker var på vej. "Tyve minutter. Måske tredive."

De stod i hver sit hjørne. Stilheden var tyk.

"Du dansede ikke med mig," sagde han til sidst.

"Nej."

"Hvorfor ikke?"

Hun kiggede på ham i det grønne lys. Snapsen og vinen og to års tilbageholdt lyst. "Fordi jeg ikke ville kunne stoppe igen."

Han tog to skridt hen over gulvet og kyssede hende. Hun tabte frakken. Hans mund var varm og smagte af gløgg, og hun greb fat i hans perfekte skjorte og trak ham ind til sig. Hans hænder fandt hendes hofter, hendes talje, hendes bryster gennem den tynde kjole.

"To år," mumlede han mod hendes hals. "Ved du, hvor mange møder jeg har siddet i og tænkt på det her?"

"Fortæl mig det."

"Alle sammen."

Han skubbede hendes kjole op over hofterne og løftede hende op mod spejlvæggen. Hun slog benene om ham og mærkede, hvor hård han var gennem bukserne. Hun famlede med hans bælte, og han hjalp hende, og så var hans pik i hendes hånd, varm og stiv.

"Kondom?" hviskede hun.

Han fandt et i pungen. Hun lo lavt. "Havde du planlagt det her?"

"Nej. Jeg havde håbet."

Han trak hendes trusser til side og gled ind i hende. Hun bed ham i skulderen for ikke at råbe. Han tog hende hårdt op ad spejlet, i det grønne nødlys, med elevatoren, der gyngede svagt for hvert stød. Hun kunne se dem i spejlet bag ham – hans hænder under hendes numse, hendes ben om ham, hendes ansigt helt opløst af lyst.

"Hurtigere," hviskede hun. "Før de kommer."

Han satte hende ned og vendte hende om. Hun lagde hænderne mod spejlet, og han tog hende bagfra, med den ene hånd i hendes hofte og den anden mellem hendes ben. Han fandt klitoris og gned den i takt med sine stød, og hun så sig selv i spejlet, mens hun kom – munden åben, øjnene halvt lukkede, kollegaen fra økonomi bag sig.

Han kom kort efter med panden mod hendes skulder og et dæmpet støn.

De nåede lige at få tøjet på plads, før lyset kom tilbage med et klik, og elevatoren rykkede i gang. På anden sal gled dørene op til en tekniker i kedeldragt.

"Alt i orden?" spurgte han.

"Fint," sagde Maria og glattede sin kjole. "Vi har bare stået og snakket budgetter."

Om mandagen var der et nyt møde med Simon i kalenderen. Emne: "Opfølgning." Lokale: "Mødelokale 3 – det med lås."

Alle personer i novellerne er fiktive og over 18 år, og alt foregår frivilligt.