Sommerregn

Bygen kom ud af ingenting. Det ene øjeblik var der sol mellem bøgetræerne, det næste styrtede vandet ned, så Anna knap kunne se Rasmus' baglygte foran sig.

"Shelteren!" råbte han over skulderen. "Til højre!"

De smed cyklerne i græsset og løb de sidste meter ind under halvtaget. Begge var gennemblødte. Annas hvide T-shirt klæbede til hendes krop, og hun havde ingen bh på. Hun så det i det sekund, Rasmus kiggede på hende og glemte at trække vejret.

"Du skal ikke glo," sagde hun, men hun smilede.

"Det er fysisk umuligt at lade være."

Regnen trommede på taget. Der var ikke et menneske i flere kilometers omkreds – kun skov og vand og lyden af torden langt væk. Anna trak T-shirten af og vred den. Hendes brystvorter stod hårde af kulden. Hun kiggede på ham og hævede et øjenbryn.

"Du er også våd."

Han trak sin trøje af. Hun gik hen til ham og lagde håndfladerne mod hans kolde, våde bryst, og så kyssede hun ham. Regnvand løb ned ad deres ansigter og ind mellem deres læber. Hans hænder fandt hendes bryster og varmede dem, og hun gispede ind i hans mund.

"Her?" sagde han.

"Hvorfor ikke her?"

Hun knappede hans shorts op og lod hånden glide ned i dem. Han var allerede hård. Hun tog fat om ham og kørte hånden langsomt op og ned, mens hun så ham i øjnene, og han stønnede og lænede panden mod hendes.

Han satte hende op på den grove træbænk og trak hendes cykelshorts af. Hun lænede sig tilbage på albuerne, nøgen i skovens grønne lys, med regnen som et gardin foran shelteren. Han knælede på brædderne foran hende og kyssede sig op ad indersiden af hendes lår, langsomt, og hun spredte benene for ham.

Hans tunge var varm mod hendes kolde hud. Han slikkede hende med lange, langsomme strøg, og hun kunne høre sig selv stønne højere end regnen. Han tog sig tid og lukkede læberne om klitoris, og hun tog fat i kanten af bænken og løftede hofterne mod hans mund. Hun kom med et skrig, som en fugl et sted ude i skoven svarede på, og de grinede begge to, åndeløse.

"Kom her," sagde hun og trak ham op.

Han skubbede shortsene ned, og hun slog benene om ham og trak ham ind i sig. Han gled ind i hende i ét langt stød, og hun klamrede sig til hans skuldre. Bænken knirkede faretruende. Han tog hende langsomt og dybt, med hænderne under hendes numse, og hver gang han trak sig ud og gled ind igen, gispede hun.

"Hurtigere," hviskede hun.

Han satte tempoet op. Lyden af deres kroppe mod hinanden, regnen på taget, hendes negle i hans ryg. Hun lod en hånd glide ned mellem dem og rørte ved sig selv i takt med hans stød, og hun mærkede det bygge sig op igen, hurtigere denne gang. Hun kom, og hun trak ham med sig – han kom dybt inde i hende med ansigtet begravet i hendes hals og et støn, der lød som hendes navn.

De sad længe bagefter på bænken, tæt sammen, nøgne og kolde, og så regnen lette. Solen kom frem mellem stammerne, og alt dampede.

"Vi har fem kilometer hjem," sagde han.

Hun kiggede på det våde tøj i en bunke på gulvet og så på ham. "Så må vi hellere varme os lidt mere op først."

Det blev til ti kilometer. De tog den lange vej.

Alle personer i novellerne er fiktive og over 18 år, og alt foregår frivilligt.